De fleste, som har prøvet at parkere ved supermarkeder, er klar over, at det sommetider kan være en kamp at finde en parkeringsplads. Især hvis de andre bilister parkerer dårligt – og det kan gøres på mange måder.
Nogle fylder to parkeringspladser med deres bil, andre stjæler handicappladserne uden at have hjemmel til det, og der findes sågar typer, som uden at tøve stjæler parkeringspladsen for næsen af dig, som her hvor kvinden dog får den perfekte hævn!
Men indimellem ser vi også, at folk parkerer så underligt, at det faktisk ikke er til gene for andre bilister – men bare idiotisk og nærmest grinagtigt.
Det oplevede medarbejderne i REMA1000 i Hillerød, da de mødte på arbejde i morges. For på parkeringspladsen havde en bilist parkeret MEGET kontroversielt…
Da medarbejderne ankom så de straks, at noget på parkeringspladsen var helt, helt galt.
En bil var parkeret på taget af skuret, hvor kundevognene normalt holder til… under taget selvfølgelig.
“Ikke to dage er ens. Vi mødte idag ind til synet af dette billede, det må vi da kalde for en alternativ parkering,” skriver REMA1000 Hillerød, Sophienborg Allé på Facebook.
Om det er hærværk, drengestreger, en underlig spøg eller et overnaturligt fænomen er svært for medarbejderne at sige noget om – men faktisk har den vanvittige parkering skabt problemer fra morgenstunden for medarbejderne såvel som kunderne.
“Hvis du kommer i nærheden, så vær opmærksom på, at vores vognskur ikke at konstrueret til, at der skal holde biler oven på, derfor er området sikret med hegn, vi beder dig venlist respektere dette, da der kan være risiko for nedstyrtning,” skriver REMA1000-supermarkedet på sin Facebookside og afslutter med en bedrøvet smiley.
Herunder kan du se, hvordan bilen holder vanvittigt parkeret:
Hvad siger du – sjovt eller bare idiotisk? Giv gerne din mening til kende på Facebook – og del artiklen, så dine venner også kan se parkeringen!