Foto: Shutterstock

Kronprins Frederik afslører nyt portræt – malet af kendt rockmusiker

Kronprins Frederik har netop afsløret et helt nyt portræt af sig selv, som musikeren Kasper Eistrup har lavet.

Gennem årene har mange kunstnere portrætteret medlemmer af den kongelige familie, og et helt nyt portræt af kronprins Frederik er netop blevet præsenteret på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Billedet er malet af billedkunstneren Kasper Eistrup, som rigtig mange danskere især vil kende som forsangeren fra Kashmir.

Kasper Eistrup har haft frie hænder til portrættet, og selvom han ikke vil afsløre for meget om det nye portræt, vil han dog godt nævne en ting.

– Temaet er James Bond, for jeg synes, at kronprinsen har den samme charme og udadvendthed. Jeg viser ham i fuld figur med sko, sokker, skjorte og hænder. Han er meget elegant, siger han til Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Det nye portræt viser en afslappet Frederik, der sidder i en stor sofa, mens der står en drink på bordet ved siden af ham – muligvis en martini, nu hvor inspirationen er James Bond. Kronprinsen er afbilledet i en mørkeblå smoking, og inspiration til jakken har kunstneren ikke skulle kigge langt efter.

I onsdags var kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til fest på Buckingham Palace, hvor de fejrede prins Charles’ 70-års fødselsdag. Mary strålede blandt de royale gæster, og havde en smuk mørk fløjskjole på.

Kronprins Frederik var derimod i en mørkeblå smoking, som minder utroligt meget om den jakken han bærer på det nye portræt.

View this post on Instagram

A post shared by DET DANSKE KONGEHUS ?? (@detdanskekongehus)

Hvad synes du om det nye portræt? Giv gerne din mening til kende i kommentarfeltet. 

 

Læs mere om...