Kørestolsbrugeren Moha knuser alle fordomme – stiller op som undertøjsmodel

Vi lever i et samfund fikseret på udseende. Vi lever i en verden, hvor den ideelle model er tynd, høj, symmetrisk og har et fejlfrit ydre. I umindelige tider har det påvirker unge pigers selvopfattelse – men det vil den svenske kørestolsbruger Moha Frikraft lave om på. Ved at debuttere som undertøjsmodel viser hun, at ingen drømme er for store. 

“Jeg, som brænder for forskellighed og vil skabe et nyt samfundsideal, hvor ALLE kan være modeller, blev udvalgt til dette”, skriver Moha på sin blog.

Det er ikke så tit, man støder på en undertøjsmodel i kørestol. Derfor har 27-årige Moha Frikrafts modelbilleder vakt masser af stærke reaktioner på nettet – langt de fleste positive. 

Moha Frikraft blev født med en alvorlig motorisk sygdom, som fik lægerne til at konkludere, at hendes liv ville blive ganske svært. Senere i livet blev Moha diagnosticeret med ADHD og Aspergers syndrom. Alligevel har hun allerede opnået mere, end mange når på et helt liv. Det fortæller Expressen. Hun har blandt andet sprunget i faldskærm, uddannet sig til kostvejleder, driver en kennel, og senest har hun debutteret som undertøjsmodel.

“Jeg synes, det er godt at vise forskellige kroppe og få forskellige modeller frem. Det er på tide. Samfundet ser ikke ud som almindelige modeller. Jeg synes, det er godt at vise, at alle kan blive modeller, og at kroppe er unikke og smukke, som de er. Jeg vil være et forebillede og vise, at jeg findes”, siger Moha.  

Facebook/Moha Frikraft

Foto: Tomas Gunnarsson

De undertøjsbilleder, Moha poserer på, er et projekt udført for Wikimedia Sverige. Billederne er taget af fotografen Tomas Gunnarson, der er kendt som “Genusfotografen”. Før projektet har man efterlyst transpersoner, personer, som ikke er hvide samt personer med synlige handicap – alt sammen for at vise menneskelighedens mangfoldighed. 

Facebook/Moha Frikraft

At posere i undertøj på billeder, som hele verden kan se, kan synes ubehageligt for hvem som helst – ikke mindst for de personer, der ikke passer ind i normen. Netop derfor fik Moha med stolthed taget billederne. 

“Jeg leder altid efter forskelligheder, fordi jeg vil skabe et nyt samfundsideal. Alle kroppe er smukke, uanset hvordan de ser ud. Det var lidt grænseoverskridende at blive fotograferet i undertøj, men jeg har en flot krop og er så fotogen, så jeg nød at være foran kameraet”, siger hun til Expressen. 

At hæve stemmen for menneskers forskelligheder og vise, at alle kroppe er fine på hver sin måde er vejen til bedre selvtillid for mange mennesker. Moha er en sand inspiration for mange mennesker. Del gerne for at hylde hendes mod. 

 
 

Læs mere om...