DMI med ny prognose: Sneen rammer denne weekend – her falder der mest

Ifølge DMI kan det meste af landet se frem til en weekend med masser af sne. Der er dog en del af landet, som ser ud til at få mere sne end resten.

20 – 25 centimeter.

Så meget sne vurderer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at der vil falde i løbet af weekenden.

Det skriver Ritzau.

– Det bliver en god weekend, hvis man er til snemænd og kælketure, siger vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau.

Det meste af Jylland skulle blive dækket af sne i løbet af fredag aften, mens nedbøren kan gå over i regn i den sydvestlige del af landet.

Lørdag vil danskerne i resten af landet formentlig vågne til et snedækket landskab med 5 – 6 centimeter sne i det meste af landet og 8 – 10 centimeter sne i den nordlige del af landet, vurderer Klaus Larsen.

Sneen forsætter formentlig lørdag og ser ud til at blive liggende weekenden ud, da mængden vil være så stor, at den bliver, trods temperaturer, som sniger sig op over frysepunktet. Kun i den sydlige del af landet vil graderne måske nå så højt op, at sneen forsvinder lidt.

 

Læs mere om...