Politiet beder danskerne om hjælp: Har du set Torben?

52-årige Torben Helleskov Morgenstern er forsvundet fra sin bopæl ved Vejle. Nu beder politiet om hjælp til at finde ham.

Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 52-årige Torben Helleskov Morgenstern.

Torben Helleskov Morgenstern har forladt sin bopæl i Vonge ved Vejle, og hans pårørende har ikke hørt fra ham siden i søndags.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Foto: Sydøstjyllands Politi

Torben Helleskov Morgenstern beskrives som:

  • 175 – 185 centimeter høj.
  • Kraftig af bygning.
  • Kort, mellemblond hår.
  • Formentlig klædt i sort tøj og en sort hue, men ikke vinterovertøj.

Torben Helleskov Morgenstern er kørende i en sølvgrå VW Golf med registreringsnummer DW 57 878.

Undersøgelser i sagen har vist, at Torben Helleskov Morgenstern var i Brædstrup og i Tørring den 27. januar.

Politiet oplyser også, at det er muligt, at Torben Helleskov Morgenstern er søgt mod Slåensø ved Silkeborg eller til området ved Himmelbjerget.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.

Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så politiet kan finde Torben Helleskov Morgenstern!

 

Læs mere om...