Politiet har brug for hjælp til at finde BC, som forlod sit hjem i Mårslet mandag aften i nedtrykt tilstand.
Opdateret: Den efterlyste er blevet fundet.
Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 70-årige BC.
BC er ikke set siden mandag aften, hvor hun forlod sit hjem i nedtrykt tilstand omkring klokken 18.30.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Mandag aften og nat har Østjyllands Politi ledt efter BC i Mårslet-området med hjælp fra politihunde og assistance fra Beredskabsstyrelsen, som blandt andet har stillet en varmesøgende drone til rådighed.
Eftersøgningen har endnu ikke givet noget resultat, men den blev genoptaget tirsdag morgen.
BC kan muligvis have søgt mod Aarhus eventuelt med bus eller taxa. Derfor beder politiet borgere i både Mårslet og Aarhus-området om at hjælpe med at kigge efter den forsvundne kvinde.
BC beskrives som:
- 70 år gammel.
- Cirka 175 centimeter høj.
- Spinkel af bygning.
- Kort, mørkt hår.
- Muligvis klædt i en sort lærredsjakke, sorte bukser og hvide sko.
Hvis du har oplysninger om, hvor BC befinder sig, kan du kontakte Østjyllands Politi på 114.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne efterlysning, så BC kan blive fundet!