Foto: TV 2 / DANMARK

Badehotellet-stjerne afslører: Jeg vender ikke tilbage

En populær karakterer har forladt Badehotellet og har ingen umiddelbare planer om at vende tilbage.

Der var stærke følelser på spil i mandagens afsnit af Badehotellet, hvor Amanda fandt ud af, at Max skal have barn med en anden kvinde.

Manden bag Max – skuespiller Anders Juul – holder en selvvalgt pause fra den populære serie og har i øjeblikket ingen planer om at vende tilbage.

Det skriver BILLED-BLADET.

– Jeg starter optagelser på en ny DR-serie, der hedder ”Fred til lands” lige om lidt, og det kommer til at fylde mit forår og min sommer. Men som jeg hele tiden har sagt, så udelukker jeg ikke noget i fremtiden, siger Anders Juul til BILLED-BLADET.

Anders Juul har været med i fire sæsoner af TV 2-serien, hvor han spiller arkitekten Max Berggren, som blev gift med grosserer Madsens ældste datter Amanda spillet af Amalie Dollerup.

Sidst i januar havde TV 2 premiere på sjette sæson af Badehotellet, som stadig lader til at være meget populært hos de danske tv-seere.

Faktisk slog programmet sin egen rekord for det mest sete premiereafsnit, da første afsnit af sæson seks løb over skærmen, mens omkring 1.589.000 seere fulgte med.

Sikke en skam! Lad os håbe, at Max vender tilbage i en senere sæson. Del gerne denne artikel, med dine venner på Facebook, hvis de også er vilde med Badehotellet.

 

Læs mere om...