Politiet har offentliggjort billeder af fire efterlyste mænd og beder om hjælp til at identificere dem.
Københavns Vestegns Politi har brug for offentlighedens hjælp til at identificere fire mænd.
Mændene er mistænkt for at have deltaget i utrolighederne efter fodboldkampen mellem Brøndby If og FCK den 4. november 2018.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
De fire mænd mistænkes alle for vold mod politifolk i tunnelen under Brøndbyøster Stadion i tidsrummet fra klokken 15.30 – 15.45. Her skulle mændene have kastet diverse kasteskyts mod politiet.
– Vi har nu identificeret i alt 17 personer i forbindelse med fodbold-urolighederne den 4. november 2018, men vi har fortsat brug for offentlighedens hjælp til at få identificeret flere af dem der deltog i sammenstødene, siger politikommissær Andreas Mollerup
Mændene beskrives som:
H:
Lys i huden.
25 – 35 år.
Skæg om munden.
Klædt i sort jakke med hætten oppe, blå cowboybukser og sorte kondisko med hvide striber af mærket Adidias.
I:
- Lys i huden.
- Cirka 35 år.
- Kort, mørkt hår.
- Kort fuldskæg.
- Mørke øjenbryn.
- Klædt i sort vatteret jakke med lysegrå hættetrøje under, blå cowboybukser med opsmøg og grå kondisko med striber af mærket Adidas.
J:
- Lys i huden.
- 20 – 30 år.
- Klædt i hvid hættetrøje, blå halsedisse, sort hue og sorte bukser.
K:
- Lys i huden.
- 20 – 30 år.
- Kort, mørkeblondt hår.
- Klædt i sort jakke, lys bluse under, mørke cowboybukser og sorte sko.
Hvis du genkender de fire mænd eller har andre oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48.
Nu hjælper vi hinanden med at dele dette artikel, så politiet kan finde de fire mistænkte mænd!