Ingen vil komme til autistiske Williams fest – nu har moren en bøn til alle forældre

William er en tiårig dreng, som godt kan lide mennesker og har et stort hjerte. I 11 års fødselsdagsgave ønsker han sig en stor fest med mange gæster, men hans autisme har gjort det svært for ham at få venner.

For at slippe for at se sin drengs hjerte knuses fandt Williams mor Renee på en idé. Hun søgte hjælp på Facebook og fik svar. Nu opmuntrer hun flere forældre med ensomme børn til at gøre det samme.

– Jeg bliver helt chokeret over, hvilke fantastiske mennesker der findes. For en, som er forælder til et barn, som ikke har mange venner, betyder det her utroligt meget, fortæller Renee Moén til Newsner.

At give William det eneste han ønskede sig i gave – en fest med mange gæster, var det eneste mor Renee ville. Men da Williams autisme gør det svært for ham at få venner, så var der ikke mange, de kunne regne med.

William selv elsker mennesker og han ser alles værdi som lige, hvilket er nogle af hans gode egenskaber ifølge hans mor. Men autismen gør, at han er meget ensom blandt børnene.

– Han er så kærlig og glad. Alt han ville, var at have en stor fest med mange børn, så jeg tænkte, ‘Hvad kan jeg gøre?’, fortæller Renee til Newsner.

William
Foto: Privat

Søgte hjælp på Facebook

Renee vendte sig mod Facebook for første gang for tre år siden og lavede et åbent event, som inviterede til Williams fest.

I eventet forklarede hun, at William har autisme og ikke har mange venner, men at hun ville give ham den fest, han ønsker sig.

– Der var så utroligt mange, som gav lyd fra sig og ville komme til hans fest. Jeg kan ikke med ord beskrive, hvordan jeg som forælder til et ensomt barn følte.

“Vigtigst at gøre mit barn glad”

William fik sin fest. Flere forældre, som læste Renees bøn på Facebook, tog deres børn med, som legede med William. Året efter gjorde Renee det samme og i år er det tredje gang, at hun prøver med samme opslag.

– Første gang, jeg gjorde det her, var jeg utroligt nervøs. Jeg overvejede selvfølgelig, om det var rigtigt. Men i sidste ende er det vigtigste at gøre mit barn glad, hvilket jeg er lykkedes med. Og jeg fik så mange varme kommentarer fra mennesker, fortæller Renee.

Foto: Privat

Opmuntrer alle forældre med ensomme børn til at gøre det samme

Hun fortæller, at blandt de mange mennesker, som gav lyd fra sig, har nogle enkelte været ondskabsfulde, men at det ikke er værd at bekymre sig om.

– Facebook er god i sådan nogle situationer,. Man chokeres over, hvor mange mennesker, som bekymrer sig og vil hjælpe et barn. Jeg vil opfordre alle forældre med børn, som føler sig ensomme, til at gøre sådan her, siger Renee.

 

Læs mere om...