Fødevarestyrelsen kalder salat tilbage over hele landet på grund af forkert deklaration. Derfor fremgår det ikke, at allergikere kan blive syge af at spise salaten!
Salling Group kalder salat tilbage, fordi der er påsat en forkert varedeklaration. Derfor fremgår det ikke af salaten, at den indeholder allergenen fisk.
Det betyder altså, at man kan blive syg af at spise salaten, hvis man er allergisk over for fisk.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om:
- Ready to EAT Tandoori kylling med kikærter og kokos-limedressing.
- EAN-kode: 8718477020637.
- Sidste anvendelsesdato: Alle datoer.
Salaten er solgt i Bilka, Salling og Føtex-butikker over hele landet.
Hvis du har købt salaten og er allergisk over for fisk, råder Fødevarestyrelsen til, at du smider salaten ud eller leverer den tilbage i butikken.
Nu hjælper vi hinanden med at dele dette opslag, så der ikke er nogen, som bliver syge af at spise salaten!