Politiet har fundet en hund, som savner sin ejer. Derfor beder de offentligheden om hjælp til at finde vedkommende!
Syd- og Sønderjyllands Politi har brug for hjælp til at finde lille Bølles ejer.
Bølle er en sød og rar lille hund, som blev fundet af en borger i Broager onsdag den 13. marts 2019 klokken 18.35.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse og på det sociale medie Twitter.
Hvem savner Lille Bølle? En sød og rar tysk jagtterrier vil gerne hjem til sin ejer. Er fundet i Broager. Genkender du hunden? Ring 1-1-4 #politidk https://t.co/gGUYUyL1KI pic.twitter.com/uHRS9GrSPp
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) March 14, 2019
Lille Bølle er en Jack Russel/Tysk Jagtterrier og er født den 18. juni 2017. Han er trefarvet, og politiet beskriver ham som sød og rar.
Hvis du savner Bølle eller ved, hvem der ejer ham, så kan du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.
Nu hjælper vi med at dele dette opslag, så Bølle kan komme hjem til sin ejer igen!