Tidligere på dagen efterlyste Østjyllands Politi en 14-årig pige, som var gået fra sit hjem i Randers. Nu er hun blevet fundet.
Mandag eftermiddag efterlyste Østjyllands Politi 14-årige Caitlin Sheedy-Jensen, som havde forladt sit hjem i Randers NV sent søndag aften uden at vende tilbage.
Nu er Caitlin Sheedy-Jensen hjemme hos sin familie i god behold.
Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie Twitter.
Den tidligere i dag efterlyste 14 årige Caitlin Sheedy-Jensen fra Randers er hjemme hos familien i god behold. Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen. #politidk
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) March 18, 2019
Familien efterlyste den 14-årige pige, da de var bekymrede over, at hun ikke var kommet hjem igen.
Østjyllands Politi havde ingen mistanke om, at der skulle være sket noget kriminelt, men opfordrede borgere til at kontakte dem, hvis de havde oplysninger om, hvor Caitlin Sheedy-Jensen befandt sig.
Politiet oplyser på Twitter, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen.