Foto: Rigspolitiet

Politiet bekræfter: Forladt spædbarn fundet ved park

Et efterladt spædbarn blev sent mandag fundet nær en park.

Mandag aften fik Københavns Politi et foruroligende opkald.

– Jeg kan sige, at vi klokken 23:14 fik en anmeldelse om et efterladt spædbarn ude ved Grøndals Parkvej. Da vi kommer derud, kan vi konstatere, at der ligger et spædbarn, siger den den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Carsten Reenberg, til B.T.

Vejen støder op til Grøndalsparken i Vanløse.

Politiet har endnu ikke meldt mange detaljer ud om sagen, men overfor TV2 Lorry bekræfter Carsten Reenberg, at spædbarnet har det efter omstændighederne godt.

Det vides endnu ikke, hvor længe spædbarnet har ligget alene.

 

Læs mere om...