Vi har ofte en tendens til at se hjemløse som et kollektiv af anonyme figurer, der lever på gaden.
Men intet kunne være mere forkert – hjemløse er også mennesker med drømme, følelser og tanker.
Nogle gange er det endda sådan, at de, der har mindst, giver mest.
Det oplevede den 24-årige studerende Caroline Santana på nærmeste hold.
Caroline Santana bor i den brasilianske storby São Paulo. En sen aften var hun på vej til at tage bussen for at komme hjem.
Men da hun begyndte at rode i sin taske, opdagede hun, at billetten var væk. Hun havde heller ikke nok penge til at købe en ny.
I samme nu så hun en hjemløs mand, der kom nærmere. Manden, der helt åbentlyst levede på gaden, bad om lidt penge.
“Så svarede jeg: ‘Kan du ikke vente lidt, jeg tror, at jeg har tabt min billet’”, skriver Caroline Santana på Facebook.
Men mandens svar var næppe, hvad Caroline havde regnet med.
“Hvor meget skal du bruge til en billet?”, spurgte den hjemløse mand og fortsatte:
“Jeg har kun 4 real (cirka 8,50 kroner), men du får pengene, så du kan komme hjem.”
Caroline blev utrolig rørt, men kunne ikke få sig selv til at tage imod pengene.
Men manden insisterede på at hjælpe.
“Er du sikker på, at jeg ikke skal give dig pengene? Jeg kan ikke lade dig tage hjem til fods alene. Jeg kan hjælpe dig”, sagde han.
I samme øjeblik kiggede Caroline en ekstra gang i sin taske – og fandt billetten!
Hun takkede den hjemløse mand for sin venlighed og sin uselviske gestus. Så gik hun hen til busstoppet.
Men få sekunder senere skiftede hun mening og gik tilbage. Hun ville tage et billede og lægge det på sin Facebook-profil, så alle kunne se, hvilket stort hjerte manden havde.
“Skriv, at jeg hedder Cesar. Det er mit navn!”, råbte manden til Caroline.
Caroline fandt også 2 brasilianske real i tasken. Dem gav hun til manden, inden deres veje skiltes.
Hun skrev også et Facebook-opslag om sit møde med Cesar. Siden publiceringen i maj 2016 har mere end 650 000 synes godt om opslaget, der også er blevet delt 120 000 gange.
“Var det en simpel gestus?! JA. Men det er en lektie om, at denne gentleman, der har så lidt, som er afhængig af andre for at kunne overleve, var villig til at give mig, hvad han havde, så jeg ikke skulle gå hjem. Han bliver fordømt på grund af sit udseende. De tror, at han har en dårlig opførsel og måske er en tyv, men han har et stort hjerte.”
Så afslutter hun:
“Denne historie lærte mig om ydmyghed, visdom og kærlighed. Døm aldrig nogensinde nogen på deres udseende!”
Jeg tror virkelig, at alle, der læser dette, kan lære af den hjemløse mands inspirerende betænksomhed.
Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi endnu mere. Del denne fortælling videre på Facebook, hvis du er enig!
