Advarer mod ekstremt farlig plante i Danmark – kan gøre dig blind og forårsage tredjegradsforbrændinger

Den danske natur er fuld af skønne planter, især når foråret rammer vores lille land.

Blomster, træer og mange andre flotte vækster springer ud og blomstrer lige for tiden, både i haver, skove og for den sags skyld altankasser!

Men selvom man ikke skulle tro det, findes der en plante, der er så ekstremt farlig, at det kan få uanede konsekvenser, hvis man blot rører ved den.

Planten hedder ‘kæmpebjørneklo’ og kan forårsage tredjegradsforbrændinger og gøre dig blind, hvis uheldet er ude.

Nu advares der mod planten, som ved lov skal bekæmpes.

Kæmpebjørnekloen har over de seneste årtier bredt sig aggressivt i flere dele af landet, hvilket er problematisk, fordi den er så farlig for mennesker – og navnligt menneskers hud.

Ifølge Naturstyrelsen dør menneskers hudceller ved berøringen, og vævet under huden kan også dø, således det kan tage op til et halvt år, før sårene heler. Planten er desuden – hvis uheldet er ude – ekstremt farlig for øjnene og kan i værste tilfælde gøre dig blind.

“Kæmpe-bjørneklo er ikke til at spøge med — hos mennesker kan berøring med plantens saft fremkalde voldsom eksemlignende udslet, der ligner og føles som store brandvabler,” skriver Naturstyrelsen, der også forklarer, hvordan man skal omgås planten, hvis man forsøger at komme den til livs.

“Huden og øjnene skal beskyttes under arbejdet med bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Handsker og tøj skal helst være vandtæt.”

tromsöloka, farlig, varning, sverige.
Foto: Wikimedia.

Ifølge Borger.dk er planten så giftig, at man har vedtaget, at man som grundejer er forpligtet til at bekæmpe kæmpebjørnekloen.

“Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse,” skriver Borger.dk med begrundelsen om, at den ødelægger biodiversiteten, når den skygger for andre planter – og er farlig for mennesker.

Gør dette så snart du opdager planten

De danske kommuner holder forståeligt nok skarpt øje med planten, og hvis planten findes på privat grund, får man en frist på 14 dage til at fjerne den. Flere danske kommuner har derfor allerede i år advaret indbyggerne om kæmpebjørnekloen og bedt dem om at hjælpe med at bekæmpe den farlige plante. Blandt andet Køge Kommune her.

Som nævnt skal man virkelig passe på sig selv, hvis man giver sig i kast med at bekæmpe planten, der kan blive mellem 2 og 5 meter høj. Husk derfor grundig beskyttelse af huden, inden du begynder at fjerne den.

Skulle man blive ramt af planten, skal man ifølge Naturstyrelsen holde den ramte hud udenfor sollyset og sørge for at vaske sig med vand og sæbe så hurtigt som muligt.

Det kan tage flere år at fjerne kæmpebjørneklo helt, da frøene fra planten kan spredes.

jättelokan, farlig, varning, sverige.
Foto: Pixabay.

Det kan være vanskeligt at genkende kæmpebjørnekloen – især for et utrænet øje – og derfor vil det være godt, hvis vi kan dele informationen til flere.

Hjælp gerne ved at dele denne artikel for at advare andre og forhindre skader.

 

Læs mere om...