En midaldrende kvinde er i kritisk tilstand efter et alvorligt overfald natten til tirsdag.
Natten til tirsdag kort før klokken 03.14 blev en midaldrende kvinde fra Tisvildeleje overfaldet i sit hjem.
Den 58-årige kvinde blev fløjet med helikopter til hospitalet, hvor hendes tilstand betegnes som kritisk.
Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Nordsjællands Politi efterforsker i øjeblikket sagen og vil gerne høre fra eventuelle vidner.
Derfor beder de alle, som har set eller hørt noget usædvanligt – f.eks. personer, biler eller lyde – i området omkring Aspevej fra midnat og frem til klokken 03.30 om at kontakte dem på 114.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så politiet kan få kontakt med vidner i den voldsomme sag!