Sådan brød Diana hoffets uskrevne regler for sine sønner inden hun gik bort

En af verdenshistoriens mest populære royale var uden tvivl prinsesse Diana.

Hun blev kaldt for “folkets prinsesse” og gjorde tingene på sin helt egen måde, når det kom til at møde befolkningen, håndtere pressen, stå for børneopdragelse og andre aspekter af livet som prinsesse.

Dianas tragiske død den 31. august 1997 rystede hele verden – og ikke mindst prins Charles og parrets to sønner William og Harry, som blot var 15 og 12 år gamle, da Diana omkom i bilulykken i Paris.

William og Harry elskede deres mor umådeligt højt, ikke mindst fordi hun viste dem en anden side af livet end det royale liv, som de var født ind i.

Prinsesse Diana vidste, at prinserne havde ekstraordinære liv foran sig – og netop derfor ville hun give dem så almindelig en barndom som overhovedet muligt. Hun ville gøre alt i sin magt for at give dem en god og sjov barndom – på trods af deres fornemme titler og hoffets mange traditioner og uskrevne regler.

De oplevelser, Diana gav sine to sønner, var forud sin tid og var med til at præge prinserne for evigt.

Stil jer i kø som alle andre, drenge

Man forstår, hvorfor prinsesse Diana var så populær i befolkningen ved blot at se på de oplevelser, hun gav sine to sønner, prins William og prins Harry, i deres barndom, mens hun endnu var hos os i denne verden.

De to prinser var umådeligt heldige at have så fantastisk en mor, som ville bryde hoffets uskrevne regler for at give sine sønner en god barndom, hvor de fik den anden side af livet at se.

Hun tog dem eksempelvis med på McDonald’s, kørte dem selv i skole og tog dem med på strandferie væk fra mediernes søgelys.

Diana elskede sine to sønner – og var ikke bange for at bryde med traditionerne for at give prinserne den opvækst, hun ønskede, de skulle have. Foto: Shutterstock / The Mirror

Især står et minde klart for mange, der fulgte med i Dianas og drengenes liv dengang. I påskeferien i 1993 forkælede hun drengene ved at tage dem med i Thorpe Park, som er en forlystelsespark i London. Drengene havde en fantastisk dag med deres mor og havde det lige så sjovt som alle andre børn, som får lov at besøge forlystelsesparker.

For at være sikker på, at tingene forblev normale, når hun og sønnerne var i parken, bad Diana personalet om, at hun og prinserne skulle behandles præcis lige som alle andre gæster – hvilket dermed betød, at de selvfølgelig også skulle stå i kø for at prøve forlystelserne.

Oplevelsen var et kæmpe hit hos drengene, som var i Thorpe park – og andre forlystelsesparker – med mor og familien flere gange før og efter udflugten i 1993.

Prinsesse Diana gik bort, da prins William blot var 15 år gammel. Smerten over tabet af sin mor har fyldt meget i Williams liv, men han er evigt taknemmelig for tiden, han nåede at have sammen med sin mor, der blev kendt som folkets prinsesse. Foto: Shutterstock / Wikimedia Commons – John Mathe Smith

“Det var uhørt dengang”

Prinsesse Diana var ikke bange for at vise drengene de hårde sider af livet, også selvom det betød, at hun måtte bryde den normale kutyme i det britiske kongehus ved flere lejligheder.

Harry og William skulle prøve at køre offentlig transport, så de tog busture med deres mor for at se og opleve, hvordan mange andre kommer fra A til B. Diana tog også sønnerne med på et herberg for hjemløse for at vise dem virkeligheden udenfor de royale gemakker.

“Med hendes ture til forlystelsesparker, dage ved stranden og ture til herberg for hjemløse for at vise drengene den anden side af livet, brød Diana alle reglerne for traditionel royal børneopdragelse – hun satte endda selv drengene af ved skolen. Det var uhørt dengang i prins Charles’ tid,” siger Gayle King, TV-vært på CBS News i forbindelse med en royal ekstraudsendelse ifølge Express.

Prinsesse Diana var uden tvivl en af de mest fantastiske royale personligheder, der nogensinde har levet. Hun har sat sit præg på denne verden og ikke mindst sine to vidunderlige sønner William og Harry. Hun fortjener stadig at blive mindet og hyldet den dag i dag – send et hjerte som kommentar til artiklen, hvis du også vil ære Dianas minde.