Foto: Shutterstock

Chokolade kaldes tilbage landet over – kan give allergisk reaktion

Salling Group tilbagekalder lige nu flere forskellige chokoladeæsker, da produkterne ikke er deklareret på dansk.

Personer som er allergiske kan risikere at få en allergisk reaktion.

 

Salling Group tilbagekalder lige nu Pralibel konfekturgaveæsker. Det drejer sig om fire forskellige æsker, som er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produktet er mærket på engelsk. Det betyder, at allegenerne ikke fremgår på dansk. Det drejer sig om allergenerne mælk, hasselnødder, mandler, pistacienødder, byg, soja, hvede og æg.

Personer som ikke tåler disse produkter, risikerer en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.

Det drejer sig om følgende chokoladeæsker:
Pralibel Chokolade Metalæske
Nettovægt: 320 gram
Bedst før dato: Alle datoer.
EAN: 5410682852227

Pralibel æske orange
Nettovægt: 220 gram
Bedst før dato: Alle datoer.
EAN: 5412941326814

Pralibel æske orange
Nettovægt: 380 gram
Bedst før dato: Alle datoer.
EAN: 5412941326821

Pralibel æske brun
Nettovægt: 355 gram
Bedst før dato: Alle datoer.
EAN: 5412941326869

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, som har købt produktet til at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.

Nu håber vi, at ingen med allergi kommer til at spise chokoladerne. Del for at sprede advarslen, så ingen bliver ramt.

 

Læs mere om...