Foto: Shutterstock – Billedet er et genrebillede og ikke fra den omtalte situation.

Kvinde bliver ringet op i bilen – sekunder senere lyder der et skrig

Da en kvinde fra Sydsjællands telefon pludseligt ringede, mens hun kørte i bil, endte det i skrig og skrål.

En kvinde i halvtredserne fra Sydsjælland var ude og køre i bil, da hendes telefon lyste op. Sammen med sin mand og børn var hun på ferie, hvor de lige var kørt fra lufthavnen, men der var noget særligt ved nummeret.

Hun lagde mærke til det, fordi det flere gange havde ringet til hende. Hun var derfor overbevist om, at det var en irriterende telefonsælger og gjorde sig klar til at give vedkommende en overhaling, inden hun tog telefonen.

Men det var ikke en sælger, som forsøgte at kontakte hende. Det var derimod Danske Spils Kundecenter, som ville overbringe hende den gode nyhed, at hun var blevet millionær.

Hun havde vundet 17.308.750 kroner på Jokeren, men havde ikke selv opdaget det, fordi hun har et Plus-abonnement, hvor hun ikke havde fået tjekket tallene.

– Jeg er simpelthen så ked af, at jeg nærmest fik skældt den unge mand fra Kundecenteret ud. For selvom jeg fandt ud af, det ikke var en sælger, så troede jeg jo heller ikke lige på, hvad han sagde med det samme. Men da han fik mig overbevist, måtte vi da lige køre ind på en rasteplads og skrige og hoppe rundt. Jeg vil sige det sådan, at jeg er glad for, at vi var i udlandet, så der ikke var nogle, der forstod os, men også at vi er sikre på, at vi aldrig møder dem, der så os igen, siger hun i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Det var lidt af et held, at kvinden endte med at vinde, for bare få uger før havde hun været tæt på at lukke sit abonnement for at spare penge. Men da hun pludselig havde vundet 100 kroner, så havde den fået lov til at fortsætte – noget hun formentligt sætter stor pris på i dag.

– Det blev selvfølgelig en helt anden ferie, end vi havde regnet med. Pludselig åbnede der sig en helt ny verden for os. Derfor brugte vi naturligvis meget tid på at tale om alle de muligheder, vi har nu. Det var faktisk virkelig heldigt, at vi var i udlandet, for så kunne vi tale frit, siger den nyslåede millionær.

Familien har endnu ikke fattet, hvad der er sket, så de har ikke fortalt andre om, hvad der er sket. De mange millionær skal udover en ny mobil bruges på at give familien frihed.

– Vi har talt meget om, at vi gerne vil bruge pengene på at købe os frihed. Ikke at vi vil sige op på vores arbejde, for vi vil gerne have noget at stå op til – og i det hele taget se nogle andre voksne mennesker i hverdagen. Men måske kan man gå ned i tid – og gå på pension tidligere. Vi har altid arbejdet virkelig meget, så at vinde de penge giver jo så meget frihed tilbage. Og det vil jo være rart at opleve verden, mens man stadig kan gå og stå, siger kvinden.

Der bliver dog også plads til eventyr, da familien længe har drømt om at komme til New Zealand. Derudover skal børnene forkæles.

Hvor er det sjovt, at kvinden virkelig havde sat sig op til, at lige præcis det telefon opkald ville være negativt, og så kom der en melding som i den grad forandrede familiens liv. Del for at ønske familien tillykke!

 

Læs mere om...