Mormor går ind på et internat og beder om den ældste og mest syge hund – se nu hvem hun kommer ud med

Mormoren gik ind på dyreinternatet for at adoptere en ny følgesvend i livet.

På stedet spurgte hun efter den ældste hund og især den, som ingen andre ville have. 

Se bare hvem hun kom ud med. 

Den 72-årige mormor Melani Andrews fra Galt, Californien, var lige blevet enke, efter hun havde mistet sin mand. Kort efter mandens bortgang, gik deres hund desværre også bort.

Blev enke og følte ensomheden

Melani var forladt og følte et enormt savn og ensomhed. Så begyndte børnebørne at sige til deres mormor, at hun havde brug for nogen – ikke nødvendigvis en ny mand. Men nogen at omgås om dagen og børnebørnene foreslog derfor en ny hund.

”Jeg var langt nede og følte mig lidt deprimeret. Mine børnebørn kom over til mig en aften og sagde: Mormor, du er nødt til at have nogen, som kan holde dig med selskab. Du kan ikke bare sidde her alene,” siger hun til The Dodo.

Ville have hunden ingen andre ville have

Selvom Melani ikke troede, at nogen kunne erstatte deres første hund, gik hun til sidst ned til et hundeinternat og var klar til at adoptere. Men hun ville have nogen, som ingen andre ville have.

”Den her venlige kvinde kom til vores dyreinternat og spurgte efter den ældste og mest svære hund at adoptere,” skriver internatet på deres Facebookside.

12-åringen havde kræft og hudsygdom

Så Melani mødte en 12-årig terrier ved navn Jake. Han var pensionist ligesom Melani, og havde svære hudproblemer og kræft. Han levede på lånt tid, og havde boet på internatet i meget lang tid.

Hylede af glæde

Det var som om, at Jake forstod, at Melani var der for ham. Han hylede og løb frem mod hende, mens de andre hunde nærmest ikke bevægede sig.

Melani bestemte sig straks:

“Det så ud til at han ville gå, så jeg tog ham med hjem”, siger hun til The Dodo.

Personalet var lykkelige over, at der var nogen som ville adoptere Jake, men også ked af det, fordi han havde været der så lang tid sammen med dem. Internatet gav Jake mad, venner og et sted at sove. Men det var aldrig rigtigt et hjem for en hund.

“Vi skal gøre den her tid så god som vi kan”

Personalet var også nødt til at fortælle Melani, at Jake var døv og næsten helt blind. Det var yderligere to grunde til, at andre måske ikke valgte at adoptere Jake.

Men Melani ville give Jake al sin kærlighed de sidste måneder, han havde tilbage at leve. Så hun tog ham med hjem og levede det bedste liv sammen med den gamle terrier.

“Jeg tænkte, “vi skal gøre den her tid så god, som vi kan“”, sagde Melani til The Dodo.

Sørgeligt nok gik Jake bort til sidst, men hans sidste tid i livet blev helt fantastisk takket være den her venlige mormor, og sammen tog de to sig af hinanden hvert minut.

Hvilket fantastisk menneske! Spred gerne dette videre for at hylde mormoren og hendes hjerte af guld.