Den norske kronprinsesse Mette-Marit har stadig så meget oprør i sig, at hun ikke udøver rollen som kronprinsesse, sådan som mange forventer.
Det fortæller Mette-Marit selv i den aktuelle bog “Hjemlandet og andre fortellinger”.
Dett skriver norske VG.
– Jeg har jo en masse oprør i mig endnu. Jeg udøver ikke min rolle på den måde, som mange forventer, at jeg skal. Snarere tværtimod, tror jeg, fortæller kronprinsesse Mette-Marit i en samtale med forfatteren Geir Gulliksen i bogen.
Kronprinsessen fortæller også, at hun var i et ‘helt ekstremt oprør’ som ung. For eksempel barberede hun alt sit hår af som teenager:
– Jeg begyndte at se, at min barndom havde gjort noget ved mig, og jeg gennemgik en fase, hvor jeg havde så meget ondt, som måtte ud, og det kom ud som vrede og sorg. Ind til jeg rejste til Australien, havde jeg været verdens mest pligtopfyldende unge, jeg var meget sød, helt efter bogen. Så sagde det vel bare stop, jeg kunne ikke mere, i hvert fald kunne jeg ikke leve op til de forvetninger andre havde til mig. Jeg har altid vidst, at jeg ikke er god til forventninger. Når folk har for mange forventninger til mig, så…, fortæller Mette-Marit i bogen.
Mette-Marit giver desuden udtryk for, at hun ikke føler, at hun lever op til forventningerne som norsk kronprinsesse. Men også, at hun ikke længere er lige så optaget af at gøre det. Det er nemlig vigtigt for hende, at hun lever et liv, som hun selv kan stå inde for.
I “Hjemlandet og andre fortellinger” har kronprinsesse og Gulliksen valgt 12 forfattere til at skrive nye tekster om det at være norsk.
Del gerne denne artikel for at hylde den modige norske kronprinsesse, som er åben og ærlig!
Det er stærkt at fortælle dette Mette-Marit ❤️