Denne weekend rejste kong Harald til Mallorca for at deltage i VM i sejlads. Det betyder blandt andet, at kronprinsen tager over som kronprinsregent i mellemtiden.
I går kom det frem, at dronning Sonja er syg, men det er ikke det eneste helbredsproblem, som rammer det norske kongehus for tiden.
Et nyt billede af kong Harald viser, at han kæmper.
Afsløret af billede
Det var TV2, som først omtalte sagen. I forbindelse med deltagelsen i VM i sejlads, er der blevet taget nogen nye billeder af Kong Harald. En helt særlig detalje vækker nu opsigt, og det er denne detalje, som har ført til bekræftelsen fra kongehuset om, at han er skadet.
Den spreke kongen vår! God bedring ❤️
Posted by TV 2 Underholdning on Wednesday, October 9, 2019
Hoffet bekræfter
På billederne, som er taget af den 82 år gamle konge, ser man, at han har støttebandage på det højre knæ.
Ifølge TV2 har kongens knæbandage magneter, som skulle være gunstige både for blodcirkulationen og til at mindske smerter.
Hoffet bekræfter nu, at kongen har knæproblemer, det er assisterende kommunikationschef, Sven Gjeruldsen, som udtaler sig til TV2:
– Det er kendt, at H.M. Kongen gennem længere tid har haft problemer med det ene knæ, og han benytter derfor en støttebandage under VM i sejlads, siger Gjeruldsen.
TV2 oplyser samtidig, at kongehuset udover dette ikke kommenterer skadens alvorlighedsgrad.
Flere problemer med benet
Kong Harald har også tidligere haft problemer med benet. I april 2018 blev kongen sygemeldt på grund af smerter i foden.
– Hans majestæt kongen er sygemeldt ugen ud på grund af overbelastning og smerter i den ene fod, lød det i pressemeddelelsen fra hoffet dengang.
Kongehuset præget af sygdom
Selvom kongen og dronningen, som begge er fyldt 82 år, er utroligt friske, har det norske kongehus de sidste to år været ramt af meget sygdom.
Sygdomsbeskederne er nærmest kommet løbende.
I sommer var dronning Sonja sygemeldt i en periode, og nu er hun altså igen syg. Kongen kæmper med knæskade, og som bekendt har kronprinsessen en alvorlig og kronisk sygdom.
I marts i år blev kronprinsen også nødt til at få lægehjælp: Han blev opereret på grund af eksostose i øregangen.
Forhåbentlig gør kong Harald det godt til VM selv med knæskaden. Han er virkelig frisk og modig – og jeg er sikker på, at han kommer til at være en fantastisk konge i lang tid fremover.
Ønsk ham gerne held og lykke og god bedring i kommentarfeltet herunder. Det sætter han nok pris på!