Selvom de fleste af os selvfølgelig har lært, at man aldrig skal lytte til andres samtaler, kan det nogle gange været noget nært umuligt at undgå. Især i det offentlige rum eller trange pladser som på en bus, i et tog eller på et fly.
Og det var netop på et fuldt pakket fly, at Denny Kukich ved et tilfælde kom til at overhøre en samtale mellem to mænd.
Efter episoden på flyet valgte Danny at fortælle det hele til Beverly Brass, og han syntes, at det fortjente at blive hyldet, og valgte derfor at skrive et opslag på Facebook, der straks gik viralt.
Historien blev delt på Facebook-siden Love What Matters, hvor den i skrivende stund har fået over 352.000 likes, 19.000 kommentarer og er blevet delt mere end 254.000 gange.
Og selvom historien efterhånden har et par år på bagen, fortjener den virkelig at blive delt igen, da den har et tidløst budskab.
Historien lyder som følger:
“Jeg lagde min håndbagage op på bagagehylden og satte mig på min plads. Det var en lang tur som ventede mig. Jeg var glad for, at jeg havde en god bog at læse. Måske kunne jeg sove en stund, tænkte jeg.
Lige inden afgang kom en gruppe soldater gennem gangen og satte sig på de tomme pladser. Jeg besluttede mig for at starte en samtale.”
Skulle til Afghanistan
:‘Hvor skal I hen?’, spurgte jeg soldaten nærmest mig. ‘Petawawa. Vi skal være der i to uger for specialtræning, siden bliver vi sendt til Afghanistan.’
Efter at have været i luften i cirka en time, hørtes en besked om, at man kunne købe en enkel frokost for fem dollars.
Der var flere timer inden vi var fremme ved vores destination, og jeg besluttede hurtigt at en frokost ville få tiden til at gå hurtigere.
Da jeg strakte mig efter min pung, hørte jeg en soldat spørge sin kammerat, om han skulle købe frokost. ‘Nej, det lyder som mange penge bare for en frokost. Det er angiveligt ikke fem dollars værd. Jeg venter til vi er fremme på basen’.
Hans ven var enig.”
Gik hen til stewardessen
Jeg så mig omkring og kiggede på de andre soldater. Ingen af dem købte frokost. Jeg gik ned bagerst i flyet og gav stewardessen en 50-dollarsseddel. ‘Giv en frokost til alle soldaterne.’ Hun greb fast i min arm og holdt fast.
Hendes øjne fyldtes med tårer, hun takkede mig. ‘Min søn var soldat i Irak. Det er næsten, som om du gør det her for ham’.
Hun samlede ti frokoster sammen og gik frem mod soldaternes sæder. Hun standsede ved min plads og spurgte, ‘Hvad kan du bedst lide, bøf eller kylling?’
‘Kylling, svarede jeg og forstod ikke hvorfor hun spurgte. Hun vendte om og gik frem forrest i flyet. Et minut senere kom hun tilbage med en tallerken fra førsteklasse.
‘Den her får du som tak’.
Da vi havde spist færdigt, gik jeg ned bagerst i flyet for at bruge toilettet. En mand standsede mig på vejen. ‘Jeg så, hvad du gjorde. Jeg vil også være med, tag den her’. Han gav mig 25 dollars i hånden.”
Piloten viste sin taknemmelighed
Straks efter jeg havde sat mig på min plads, så jeg kaptajnen komme gennem flyets gang, mens med han kiggede på numrene på rækkerne.
Jeg håbede, at han ikke ledte efter mig, men så, at han kun kiggede på numrene på min side af flyet. Da han kom til min række, standsede han, lo og strakte sin hånd frem og sagde: ‘Jeg vil trykke din hånd’. Hurtigt knappede jeg mit sikkerhedsbælte op, rejste mig og tog kaptajnens hånd.
Med en stolt stemme sagde han: ‘Jeg har været soldat og militærpilot. En gang gav en person mig frokost. Det er en akt af venlighed som jeg aldrig glemte.’ Jeg blev genert, da klapsalverne lød gennem hele kabinen.
Senere gik jeg frem i flyet for at strække ben. En mand, som sad seks rækker foran mig, strakte sin hånd ud, og da han trykkede min hånd lagde han 25 dollars ind i min håndflade.
Følte kærlighed og respekt
Da vi landede samlede jeg mine ting sammen og begyndte at gå af flyet. Lige ved udgangen stod en mand og lagde noget i min skjortelomme, han vendte om og gik uden at sige et ord. 25 dollars til!
Da jeg kom ind i lufthavnen så jeg, hvordan soldaterne samledes for at køre videre mod basen. Jeg gik frem mod dem og gav dem de 75 dollars, jeg havde fået. ‘Det tager et stykke tid at komme frem til basen. Det kommer til at passe godt med endnu lidt mad på vejen. Gud velsigne jer’.
Ti unge mænd forlod flyet og følte kærlighed og respekt fra deres medpassagerere.
De her mænd giver alt for deres land. Jeg kunne ikke lade være med at give dem et måltid mad. Det føles som så lidt…”
Historien er et meget godt bevis på, hvor langt man kan komme med lidt empati og medmenneskelighed. Ligesom ringe i vandet spredte venligheden sig gennem flyet, og det er noget, som soldaterne nok aldrig kommer til at glemme.
Tøv ikke med at dele denne fine historie med dine venner på Facebook, så flere kan se, hvor meget en god gerning kan betyde.
