Nogle gange kan det hele føles helt håbløst – især hvis personer i vores omgivelser trykker os ned og er ubehagelige. En sådan dag havde Suzie Skougard.
Sammen med sin lille pige Carly, der har Downs syndrom, var hun ude at handle i et supermarked, da intet mindre end tre for dem ukendte personer dukkede op og opførte sig meget ubehagelige over for mor og datter. Men ved kassen var der en vidunderlig kassedame, som skulle kaste et positivt lys over en ellers frygtelig shoppingtur.
Den rutinemæssige tur i supermarkedet startede håbløst for Suzie Skougard og hendes datter Carly.
“Der var en kvinde, som skældte mig ud for ikke at have givet Carly sko på, eftersom der var virkelig koldt uden for (selvom hun egentlig selv havde sparket skoene af), så var der en butiksassistent, som var alt andet end interesseret i at hjælpe mig med at finde en vare, og herefter var der utålmodig person, der skubbede sig forbi, fordi vi gik bag en ældre herre, som gik meget langsomt, da personen bag os havde meget travlt”, skriver Suzie Skougard på Facebook.
Som om de ubehagelige personer ikke havde været nok, begyndte lille Carly også at blive oprørt, eftersom hun havde været vågen i lang tid og ikke fået mælk. Men Suzie Skougard kæmpede videre, og efter et stykke tid kom hun endelig frem til supermarkedets kasse. Der skulle den frygtelige shoppingtur udvikle sig til det bedre, da Suzie mødte sin yndlings-kassedame, der ligesom datteren Carly har Downs syndrom.
“Denne kvinde arbejder i vores lokale supermarked, og jeg vælger altid hendes kø. Selv da jeg var gravid, valgte jeg hende, selvom køen var meget lang. Da jeg var gravid, talte jeg med hende i løbet af de få minutter, jeg lige havde tid til det. Jeg ville vide, hvordan Downs syndrom ville blive for min lille pige, når hun blev ældre. Hvordan skulle hendes liv blive? Ville hun blive som denne kvinde?”, skriver Suzie Skougard og fortsætter.
“Så i dag, da vi skulle forlade supermarkedet, sagde kassedamen:”
“Jeg har Downs syndrom som hende, og jeg har et stort hjerte”.
“Du har helt sikkert et stort hjerte”, svarede jeg.
“Kan hun lidt tegnsprog?”, spurgte kassedamen og pegede på Carly.
“Kan hun nogen tegn!”
“Da jeg var baby, gjorde jeg det her… (hun viste tegnet “mere”) og det her… (hun viste tegnet “please”).
“Ja, præcis! Carly kan de der tegn”.
“Jeg kender også et par andre, jeg kan lære hende! Og så viste kassedamen tegnet “Jeg elsker dig””.
Den vidunderlige kassedame gjorde både Suzie og Carly i bedre humør med sin simple gestus. Suzie afslutter sit Facebook-opslag med en fin opfordring:
“Nogle derude føler, at folk med Downs syndrom ikke bidrager til noget meningsfuldt i vores samfund, men blandt alle disse ubehagelige personer i dag var det hende, som gjorde vores dag lidt lysere. Og ved blot at være sig selv gav hun os en vidunderlig gave. Et smil.”
Det her viser, hvor meget en lille gestus kan betyde, og det er heldigt, at vi har medmennesker, der er helt fantastiske, når andre opfører sig dårligt. Du må hjertens gerne dele historien med dine venner, hvis du også blev helt varm om hjertet af at læse om kassedamens smukke gestus.
