Den 67-årige fuglekigger Ian Ellis var ude at gå nær Lincolnshire i England en morgen. Men ingen fugle fangede hans opmærksomhed den dag.
I stedet bemærkede han en gruppe køer opføre sig mærkeligt i en indhegning lidt længere væk. Cirka 30 køer stod i en rundkreds og kiggede nysgerrigt på noget i midten. Ian fandt sin kikkert for at se, hvad der foregik.
Forestil dig hans overraskelse da han opdagede, at der lå en lille sælunge på marken. På en eller anden måde var ungen, der ikke var ældre end et par dage, blevet adskilt fra sin mor og sad nu fast i mudderet på marken. Takket være de nysgerrige køer fik Ian øje på sælen i tide, sælungen ville ikke have overlevet i lang tid i mudderet.
Ian skyndte sig ind på marken, hvor han viftede den store flok køer væk, inden de trampede den lille sælunge ihjel. Forsigtigt lagde han den lille sæl ind i jakken, hvorefter han bar den væk fra indhegningen. Herefter kontaktede han Natureland Seal Sanctuary i Skegness for at få hjælp. De har en speciel klinik til sæler, hvor de redder mellem 30-50 sæler hvert år.
Først var det meget usikkert, om sælungen, som nu har fået navnet “Celebration”, ville overleve. Hun var ekstremt underernæret og dehydreret. Men efter at have fået masser af væske og ordentlig mad, ser det lysere ud. Når hun er blevet stærk nok, bliver hun frigivet tilbage til naturen.
Nu håber jeg, at alt kommer til at gå godt for lille Celebration! Jeg er så glad for, at køerne fandt sælungen, ellers tror jeg ikke, at Ian havde opdaget hende i sin kikkert.
Del historien med dine venner på Facebook, hvis den også rørte dig om hjertet!