Rivalisering mellem søskende er helt normalt, men det virker til, at disse to kamphaner ikke kunne vente med at bestemme hiearkiet mellem dem, indtil de kom ud af morens have.
En graviditet er ofte forbundet med utallige besøg på sygehuset. Her skal man gennegå alt fra fosterdiagnostik til andre undersøgelser, som skal sikre, at alt går som planlagt.
Ultralydsscanningen er muligvis den mest normale undersøgelse samt den, de fleste tænker på, når der tales om graviditeter. Det er altid spændende at se det første billede af ens kommende afkom, og det er et øjeblik, som ingen glemmer.
Ved hjælp af lydbølger kan en ultralydsscanning vise bevægelige billeder af fostret – eller fostrene – inde i den gravide kvindes mave, og det plejer at være en vild oplevelse for de fleste forældre.
Men et par vordende forældre fra Kina fik sig en lidt ekstra vild oplevelse, da de under en rutinemæssig ultralydsscanning i slutningen af sidste år opdagede noget højst uventet, skriver Daily Mail.
Tidlig søskenderivalisering
De vordende forældre fra den kinesiske by Yinchuan blev indkaldt til scanning på det lokale sygehus. Hele scanningen startede normalt. Moderen blev bedt om at lægge sig på briksen, mens lægen smurte maven med gelé. Så tog lægerne den såkaldte ultralydstransducer frem og kørte den rundt på maven.
Herefter skete der noget, som straks gik viralt verden over. For ultralydsscanningen viste nemlig en hidtil uhørt tidlig rivalisering mellem de to ufødte tvillinger.
På videoen kan man se, at de to enæggede tvillinger pludselig viser sig. Det er selvfølgelig en fantastisk følelse at se for enhver forælder, at få en bekræftelse af, at ens barn har det godt. Men det var da forældrene blev bedt om at kigge nærmere, at det usædvanlige skete på billederne.
Faderen, 28-årige Mr Tao, filmede det hele og fortalte China Daily, at han syntes, det var sjovt at se sine ufødte døtre “slås lidt med hinanden”, mens de stadig var i moderens mave!
Ikke født med boksehandsker
Hvorvidt tvillingerne kæmpede om, hvem der skulle ud først, vides ikke. Men ikke desto mindre gik videoen viralt verden over.
Men selvom denne scanning viste et par kampklare tvillinger, var der under graviditeten også et øjeblik under en anden scanning, hvor tvillingerne krammede hinanden.
“Vi var så rørte. Babyerne var så små, og de vidste, hvordan de skulle passe på hinanden. Jeg tror, at de vil leve harmonisk med hinanden, når de vokser op”, sagde faderen.
Selvom der var risiko for store komplikationer, gik fødslen heldigvis godt. Søstrene kom til verden ved kejsersnit, og fik øgenavnene “Strawberry” (Jordbær) og “Cherry” (Kirsebær), fordi deres moder spiste disse frugter meget under graviditeten.
Selvom de var meget små, den ældste vejede 1,950 gram og den yngste 1,620 gram, har tvillingerne det heldigvis godt i dag. Det skriver LadBible.
Der er dog ingen forlydender om, hvorvidt tvillingerne var født med mini-boksehandsker på deres små hænder.
Se den omtalte video her nedenfor:
Hvor er det fascinerende at se, og det er dejligt at høre, at tvillingerne har det godt i dag! Enig? Så del artiklen for at lykønske den lille familie!