Arkivfoto: Christian Lindgren

12-årig pige på el-løbehjul dræbt – bilisten havde amfetamin i blodet

En 12-årig pige mistede livet på vej til skole den 11. november 2019. Pigen kørte på sit el-løbehjul, da hun blev påkørt af en bilist i Østervrå i Vendsyssel.

Den 50-årige mandlige bilists blodprøve viser nu, at han havde amfetamin i blodet, da ulykken skete.

Det skriver TV 2.

Den midaldrende mand blev anholdt efter ulykken, da man havde mistanke om, at han var påvirket.

Manden er sigtet for uagtsomt manddrab og kørsel i påvirket tilstand og har derfor siddet varetægtsfængslet siden.

Ifølge Nordjyske skal sagen for retten den 21. januar 2020 ved Retten i Hjørring.

 

Læs mere om...