– And suddenly all the love songs were about you (og pludselig handlede alle kærlighedssange om dig red.).
Sådan skriver Caroline Fleming til et billede, som hun har delt på Instagram.
På billedet kan man se hende stå tæt omslynget med Carsten Friis – klædt i bikini og med store smil og en smuk lyserød solnedgang i baggrunden.
Carsten Friis er direktør og ejer af den populære skovirksomhed Billi Bi. De seneste måneder har rygterne svirret om, at de to har fundet sammen – hvilket de altså nu efter alt at dømme selv har bekræftet.
Caroline Flemings manager Jesper Thomsen oplyser til Ekstra Bladet, at parret lige nu nyder deres ferie. Derfor er det ikke muligt at få en uddybende kommentar fra dem.
Ind til december 2018 dannede Caroline Fleming par med den franske rigmand Hervé Larren. Men de to gik altså fra hinanden for godt et år siden.
Sikke et skønt foto! Vi ønsker Caroline Fleming stort tillykke med kærligheden og alt godt fremover.