Døende kvinde fik sit sidste ønske opfyldt – tog afsked med sin favorithest

De fleste, som befinder sig ved livets slutning, vil ofte dele den sidste tid med deres venner og familie og være sammen med dem til det sidste.

Nogle har særlige ønsker. Jeg tænker især på Carsten, som ville drikke et sidste glas vin og ryge en sidste cigaret, mens han nød en sidste solnedgang. 

Heldigvis er sygeplejersker og læger tit fantastiske i disse svære situationer, og de fleste plejer at lytte, hvis der er noget særligt, de pårørende eller den døende ønsker eller tænker på.

I 2014 var Sheila Marsh, 77, døende af kræft og kunne knapt tale på grund af sin sygdom.

Personalet vidste dog, at hun havde et sidste ønske af en lidt anderledes karakter. Sheila ville se sin yndlingshest Bronwen, som hun havde passet i 25 år, inden hun gik bort. 

Sheila Marsh begyndte at arbejde på den berømte galopbane Haydock Park, da hun var 21 år. Heste havde altid spillet en vigtig rolle i hendes liv, og særligt et dyr fik hun et stærkt bånd til: Bronwen. 

Sheila havde fodret, klappet og passet Bronwen, siden han var et lille føl. De levede sammen i næsten to årtier, skriver La Gran Epoca.

Desværre havde 77-årige Sheila Marsh fået konstateret uhelbredelig kræft i 2014.

På sit dødsleje havde hun et sidste ønske: At se sin elskede Bronwen for sidste gang.

© Twitter/AndrewFoster

Eftersom Sheilas helbred hurtigt blev værre, undersøgte datteren Tina Marsh sammen med sygehuspersonalet på Royal Albert Edward Infirmary i Wigan, om de kunne hjælpe med at opfylde hendes sidste ønske.

Sygehuspersonalet kørte Sheila i sygesengen ud på en parkeringsplads, hvor Bronwen ventede på at møde sin ven.

Og da hesten så sin elskede ven, gik han straks over til hende.

© Twitter/Fiona Murphy MBE

“Sheila kaldte forsigtigt på Bronwen, og hesten bukkede sig ned og kyssede hende på kinden i et sidste farvel”, siger sygeplejersken Gail Taylor til BBC.

“Jeg græd og var utrøstelig. Hun var rolig, og det var en smuk stund”, siger datteren Tina til Manchester Evening News.

Efter at have taget afsked døde Sheila i stilhed næste morgen.

Selvom historien er et par år gammel, får jeg stadig tårer i øjnene over dette følelsesladede møde. En stor tak til sygehuset, som arrangerede dette – I er sande forebilleder!

Del gerne artiklen på Facebook, hvis du også synes, at alle mennesker fortjener at få deres sidste ønske opfyldt i livets sidste dage.