I januar kunne tv-værten Mikkel Beha juble over, at han var blevet farfar igen. Sønnen Theis og hans kæreste Ida var blevet forældre for første gang, og glæde var stor hos hele familien.
Nu afslører Mikkel Beha Erichsen, hvad den lille ny hedder.
Der er eventyr i blodet hos familien Erichsen. Mikkel Behas far, Troels Kløvedal, var en af Danmarks mest kendte sejlere, og lysten til eventyr er i den grad gået videre til hans søn, Mikkel Beha Erichsen.
Selvom danskerne allerede kendte Mikkel Beha Erichsen fra hans arbejde som tv-vært, så var det med programmet “Kurs mod fjerne kyster”, at han og resten af familien gennem deres eventyr i den grad vadede lige ind danskernes hjerter.
“Kurs mod fjerne kyster” blev til flere sæsoner, og blev sidenhen efterfulgt af programmet “Kurs mod nord”.
Undervejs er familien blevet udvidet, da alle tre af Mikkels sønner har fundet kærester, og det har indtil videre resulteret i to børnebørn til Mikkel Beha Erichsen.
Og nu har tv-værten løftet sløret for, hvad familiens nyeste medlem hedder.
Emil og kæresten Louise blev forældre til Hugo for halvandet år siden, og for to måneder siden blev Theis og Ida forældre. Dermed har de to brødre muligheden for at dele oplevelsen sammen.
– Han er jo sød, Emil. Han kigger på Theis med en kæmpe kærlighed, når lillebror står med sin Nis. Så synes Emil bare, at det er en god bror, at han har dér, og Emil føler en kæmpe stolthed, fortæller Mikkel Beha i denne uges Billed-Bladet og afslører dermed, at familiens nyeste medlem har fået navnet Nis.
Sikke da et fint navn til den lille ny. Del hvis du også elsker at følge familiens eventyr rundt omkring i vores smukke og fascinerende verden.