Foto: Olufson Jonas/Ritzau Scanpix

Peter Mygind i sorg efter dødsfald: “Du har været en kæmpe inspiration”

Peter Mygind er blevet ramt af stor sorg efter et dødsfald i familien.

Den 56-årige skuespiller Peter Mygind er i stor sorg, efter han har mistet sin far.

Skuespilleren, som blandt andet er kendt for “Nikolaj og Julie” og “Borgen” har selv afsløret nyheden på Instagram. Her har han lagt et billede op af sin sin far, Søren Mygind, og skrevet en lille tekst til.

– Farvel far. Du har elsket livet. Du har været en kæmpe inspiration, elsker dig, skriver skuespilleren til billedet.

Ifølge SE OG HØR blev Søren Mygind 86 år gammel. For fem dage siden skrev Ekstra Bladet, at Peter Myginds far var blevet akut indlagt og opereret, da han havde en udposning på hovedpulsåren.

Nu sender vi varme tanker til Peter Mygind for at vise vores støtte i den svære tid!