Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen og hans hustru Anne gennemgik sidste år enhver forælders mareridt, da de mistede tre børn i et terrorangreb i Sri Lanka under påskeferien i april.
Men nu er der glade nyheder fra familien. De har nemlig fået tvillinger.
47-årige Anders Holch Povlsen, der især er kendt for at være ejer og administrerende direktør i tøjfirmaet Bestseller A/S, mistede sidste år tre af sine fire børn under et terrorangreb i Sri Lanka.
Men i dag er der gode nyheder fra Bestseller-milliardæren. Han er nemlig blevet far til to tvillingepiger. Det skriver Jyllands-Posten.
Artiklen fortsætter under billedet.
“Onsdag den 11. marts er Anne og Anders Holch Povlsen blevet forældre til to velskabte tvillingepiger efter et fint graviditetsforløb og en fødsel uden komplikationer”, skriver Anders Holch Povlsens privatsekretær, Kirstine Mønster, til Jyllands-Posten.
Stort tillykke til hele familien. Vi ønsker jer alt det bedste i fremtiden.