Foto: Valentin Flauraud/EPA/Ritzau Scanpix

Kronprinsfamilien vender hjem fra Schweiz: ‘Står sammen med danskerne’

I januar startede kronprinsparrets fire børn på et eventyr i udlandet, da de skulle læse 12 uger på den internationale skole Lemania-Verbier i Schweiz. Men efter udbredelsen af COVID-19 har familien besluttet at tage hjem til Danmark.

Det danske kongehuset har netop oplyst, at kronprinsfamilien vender tilbage til Danmark. Det skriver de i en pressemeddelelse.

“På baggrund af den skærpede situation i Danmark i forbindelse med håndteringen af udbredelsen af COVID-19 har Kronprinsparret besluttet, at familien rejser hjem fra Schweiz”, lyder det i meddelelsen.

“Kronprinsparret finder det mest naturligt at vende hjem og stå sammen med danskerne i en tid, der kræver meget af alle, og hvor der ligger et fælles ansvar for at passe på hinanden”.

Det betyder i følge pressemeddelelsen, at prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine vil vende tilbage til skolegangen på Tranegårdsskolen i Gentofte, når de offentlige institutioner åbner op igen.

Hvad mener du om, at familien vender tilbage til Danmark? Kom gerne med din mening i kommentarfeltet på Facebook.

 

Læs mere om...