Præst dør af coronavirus – gav sin respirator til yngre patient med åndenød

En præst i Italien er død af coronavirus, efter at have givet sin respirator til en yngre patient.

Giuseppe Berardelli, fra Casigno i den hårdt coronaramte region Lombardiet i Italien, blev ifølge Daily Mail diagnosticeret med coronavirus og døde senere på sygehuset.

Præsten skulle ifølge oplysninger have fået en respirator af sine menighedsmedlemmer, som var bekymrede for hans helbred.

Berardelli skulle dog, i stedet for at have brugt respiratoren selv, have valgt at give den videre til en yngre patient, som han aldrig tidligere havde mødt.

Årsagen? Præsten så, at den yngre patient kæmpede med vejrtrækningen.

Berardelli skulle have været en vellidt præst, som led af underliggende helbredsproblemer. Historien om hans generøsitet blev afsløret af den amerikanske præst James Martin.

Giuseppe Berardelli er nu død, 72 år gammel, på et sygehus i Lovere i Bergamo.

Ifølge Aftonbladet har der ikke været nogen begravelse for Berardelli, fordi området er så hårdt ramt af coronavirussen. I stedet valgte byens indbyggere at hylde ham med bifald fra deres altaner.

Hvil i fred, Giuseppe, du vil blive husket for din generøsitet og medmenneskelighed.

Del den her artikel for at hylde mindet om en mand, som gjorde noget meget fint i sin sidste tid i livet!

 

Læs mere om...