Da jeg og min bedste ven var små, var vi så meget sammen, at de voksne plejede at lave sjov med, at vi ville blive gamle damer sammen. Det var en fin tanke. For mange bliver det aldrig sådan, da livet tager en anden drejning. Derfor bliver jeg fascineret over de her damer, som efter 80 års venskab flyttede ind på det samme plejehjem.
Olive Woodward og Kathleen Saville, fra Storbritannien, lærte hinanden at kende, da de var elleve år gamle.
De gik på samme skole og legede hele tiden sammen i fritiden.
Efterhånden mødte de begge en mand, og det var endda sådan, at begge mænd arbejdede det samme sted. Men ikke nok med det, kvinderne boede også på den samme gade i Mansfield, Nottingham. På den måde kunne de altid komme hen til hinanden i løbet af nul komma fem.
Mistede deres mænd
Olive mistede sin mand i 2004 og boede derefter alene i parrets hus.
Da hendes bedste ven Kathleen mistede sin mand i 2018, så de to veninder ingen årsag til at bo alene hvert sit sted. Begge var blevet 88 år og flyttede sammen på plejehjemmet Berry Hill i Storbritannien.
“Vi vil være venner i himlen”
I dag er Olive og Kathleen over 90 år. I et interview med BBC i december sidste år, fortalte personalet på plejehjemmet, at damerne er “en dynamisk duo”, og at de fniser og snakker dagen lang.
“Hvis Olive tager afsted først, så kommer hun tilbage og henter mig. Vi vil være venner i himlen”, sagde Kathleen.
Det her gør mig varm om hjertet. Tænk at have sin bedste ved ved sin side gennem livet. Det er noget at være taknemmelig for. Del gerne for at sprede lidt kærlighed.