Tony, 5, tvunget til at få benene amputeret – nu indsamler han millioner til lægerne som reddede hans liv

Tony Hudgell blev i stor hast kørt på hospitalet som lille baby, da hans forældre mishandlede ham så voldsomt, at han mistede begge sine ben.

Nu som 5-årig samler han millioner ind til hospitalet, som reddede ham.

Tony var bare 42 dage gammel, da han blev bragt på sygehuset. Hans frygtelige skader var forårsaget af hans forældre, som senere blev fængslet for mishandlingen.

For tre år siden blev det ene af benene amputeret, og kort tid efter var det også nødvendigt at amputere det andet ben, rapporterer The Mirror.

Our own little model for Catapult Clothing 💙 #legend #millionpoundboy #gotonygo #millionaireboy #model #hfmsquad#differentlyabled#thisboycan#hero#childmodelsearch#doubleamputee #TonysLaw

Posted by Tony Hudgell BEM Bears Journey on Thursday, July 2, 2020

Dengang frygtede lægerne, at den lille dreng hverken skulle komme til at kunne kravle eller gå i sit liv. Men de tog fejl.

– Hans start på livet var usikker og i meget lang tid vidste vi ikke, hvordan det skulle gå ham, men han er kommet så langt, siger hans adoptivmor, Paula, til The Mirror og fortsætter :

– Intet er en forhindring for ham. Hvis han vil noget, så finder han sin egen måde at gøre det på.

Lige lært at gå

Som sagt, som gjort. Tony er en bestemt lille gut med høje ambitioner, så da han så 99-årige Tom Moore, som ved at gå i haven indsamlede millioner til plejepersonalet i frontlinjen mod corona, så bestemte Tony sig for at gøre det samme. Denne her gang skulle pengene dog gå til lægerne på Evelina London Childrens Hospital, som reddede hans liv efter mishandlingen.

Selvom han lige havde fået nye proteser og næsten ikke havde lært at gå med dem endnu, begav han sig ud i området i Kings Hill, England, og begyndte at gå.

Han bestemte sig for at gå en sponsoreret 10 kilometers tur, hvoraf han ville gå en tredjedel af en kilometer hver dag i juni.

– I begyndelsen kunne han næsten ikke taget et par skridt uden at han måtte sætte sig ned og hvile. Den strækning tog os 58 minutter dengang. Men nu er det hurtigste vi har gået 12 minutter. Det har gjort ham meget stærkere, siger Paula.

1,5 millioner pund

Den 3. juli havde lille Tony indsamlet 1,5 millioner pund. Det svarer til lidt over 12 millioner kroner. Hans drøm er gået i opfyldelse, så nu mangler han bare at møde Tom Moore, som inspirerede ham i begyndelsen.

– Det ville betyde så meget for Tony at møde tom. Jeg tror, at de ville komme godt ud af det med hinanden, siger hun.

Men den lille fyr har allerede mødt en række kendte navne.

Blandt andet talte han med den britiske paraolympiske længdespringer Stefanie Reid, 35, som har en protese på det ene ben.

, 🎉🎉🎉🎉This little legend has hit 1.5 million with gift aid now 🎉🎉🎉This is incredible for the hospital that saved his…

Posted by Tony Hudgell BEM Bears Journey on Friday, July 3, 2020

– Da vi talte med Stef, viste han hende sine ben, hvorefter hun viste sit frem for ham. Jeg tror, at det var godt for ham at se, hvad man kan opnå. Han var meget imponeret, siger Paula til The Mirror.

Paula tror, at Tony har bevist for sig selv, at han har hvad der kræves for at gøre alt det han vil.

– Han er stadig meget ung, men med sin beslutsomhed ville jeg ikke blive overrasket, hvis han tager til de paraolympiske lege. Han kan lide at vinde og er meget konkurrenceivrig, siger hun.

WOW, sikke en knægt. Et hjerte af guld! Sådanne solskinshistorier har vi brug for flere af i disse tider.

Held og lykke i fremtiden Tony, vi er helt sikre på, at du kommer langt i livet.