Jeg har læst om organisationen Hope for Paws fantastiske arbejde med gadehunde i Californien mange gange, men netop denne historie ramte mig virkelig i hjertet.
Hunden Benji havde levet hele sit liv på gaden, da en venlig person til sidst besluttede sig for at kontakte Hope for Paws for at spørge, om de kunne hjælpe. De tøvede ikke et sekund, og skyndte sig ud til stedet, hvor Benji sidst var blevet set. Men de blev mødt af et forfærdeligt syn.
De fandt Benji skjult under en bil, og hans pels var lang, sammenfiltret og fuld af lopper.
Han havde aldrig haft kontakt med mennesker. Da medarbejderne fra Hope for Paws forsøgte sig at nærme ham, blev han bange og løb mod en trafikeret vej. De havde intet andet valg end at indfange ham ved hjælp af en snare.
Benji var rædselsslagen.
Først forsøgte han at rive sig løs af snaren, men efter lidt kamp faldt han til ro, og de kunne kæle ham meget forsigtigt. Nu forstod Bejni, at de ikke ville gøre ham ondt.
Hope for Paws tog ham straks med til en dyrlæge, hvor han kunne undersøges. Men først var de nødt til at barbere hans sammenfiltrede pels af og give ham et ordentlig bad. Hele Benjis lille krop var næsten levende af lopper.
Da pelsen var væk, var det tid til et tiltrængt bad. Benji virkede til at nyde at blive forkælet. Og se nu hvilken lille sød vovse, som gemte sig under al pelsen!
Men der var lang vej at gå, før Benji var en helt normal hund. De første 10 dage lukkede han sig ind i sig selv, og havde brug for masser af varme og trøst.
Ingen ved, hvilke forfærdelige ting han har oplevet på gaden.
Med lidt hjælp fra sine nye hundevenner begyndte Benji at blive glad og lykkelig igen.
I dag er det svært at tro, at det er den samme hund, som Hope for Paws fandt på gaden. Er han ikke bedårende?
Nedenfor kan du se en film af Benjis redning. Held og lykke, lille ven!
Blev du også glad over, at denne historie endte lykkeligt? Så del den med dine venner.