Dansktop- og Dansk Melodi Grand Prix-sangerinden Ulla Pia er død. Hun blev 75 år gammel.
Den danske sangerinde Ulla Pia er død. Det skriver Se og Hør. Hun led op til sin død af en alvorlig kræftsygdom.
Sangerinden blev født som Ulla Pia Nielsen i 1945, men brugte kun sine fornavne, når hun optrådte.
Sangerinden deltog som ung i Dansk Melodi Grand Prix, da hun i 1966 stillede op med nummeret “Stop – mens legen er go'”. Sangen var lige noget for danskerne, og den endte med at vinde, og sidenhen deltog hun i Eurovision Song Contest med nummeret.
Sangerinden udgav siden flere numre, hvor især numrene “Karina” og “Flower power tøj”, har trukket danskerne ud på dansegulvet.
Førstnævnte handlede om Ulla Pias datter Karina, og teksten blev skrevet af Keld Heick.
Tak for de mange dejlige sange. Hvil i fred!