Frem med vanterne: Vinterens første sne kan falde søndag

Der er ikke noget, der får en i mere julestemning end hvidt nyfalden sne, som dækker så langt øjet kan række. Og når december nærmere sig med hastige skridt, kunne sneen ikke komme på et bedre tidspunkt.

Prognoser fra DMI tyder nemlig på, at det det kan blive lidt hvidt, når vi kigger ud ad vinduet søndag morgen.

-I løbet af weekenden, nok natten til søndag og måske mandag, der kan det ikke udelukkes, at de byger der kommer er med hvidt i, siger Lars Henriksen, som er vagthavende meterolog hos DMI til Newsner.

Han understreger dog samtidig, at det ikke er helt endnu, vi hverken skal finde kælk eller sneskovl frem.

På kortet foroven kan man se et markant højtryk over Rusland, som er markeret med blåt H. Som følge af dette højtryk strømmer kold luft frem mod Danmark østfra, og den nedbør, der kan komme i løbet af weekenden, kan måske stedvis falde som slud eller sne, skriver DMI.

– Det er ikke sådan, at jeg tænker, at der vil falde store mængder sne, for dagstemperaturen ligger stadig over frysepunktet, forklarer Lars Henriksen.

– Det er også usikkert, om det bliver slud, tøsne, eller om det rent faktisk bliver liggende, siger han.

Langt til søndag: Usikker prognose

Hvor meget eller hvor lidt sne det egentlig kan blive til er stadig usikkert, for prognoserne DMI tager udgangspunkt i lige nu svinger meget.

– Lige nu er prognoserne på den kolde side, men når dagene skrider frem, kan det sagtens nå at ændre sig, siger Lars Henriksen, DMI.

Det er heller ikke alle i hele landet, der kan forvente at stå op til et hvidt landsskab.

– Der vil være store forskelle. Nogle steder der kommer der intet. Men især den sydlige del af landet, eksempelvis Østjylland, der er der større chance for, at der vil komme lidt byger med hvidt i.

Foto: DMI

Kortet viser, at de laveste temperaturer kommer natten til mandag, hvor der er tale om udbredt nattefrost.

Om vi får en reel hvid jul i år er ikke til at sige endnu.

– Vi mangler længerevarende kulde, hvor vi virkelig har haft en kulde fra østen vind. Nu må vi se, hvordan det bliver denne vinter, siger Lars Henriksen.

Ifølge DMI er der også nogle meget specifikke krav til, hvornår man kan kalde det for en “hvid jul”. Mere end 90 procent af Danmark skal være dækket af sne d. 24. december om eftermiddagen og snedybden skal være mere end en ½ cm.

 

Læs mere om...