Der findes ingen større sorg end at miste et barn. Og netop den ulykkelige situation har Hertuginden Meghan Markle og Prins Harry stået i, afslører de i dag.
Meghan Markle mistede sit barn i maven i sommers, det skriver hun selv i et længere indlæg for New York Times.
– Jeg var klar over, at mens jeg holdte min førstefødte i armene, var jeg ved at miste mit andet barn, skriver hun blandt andet.
Du kan læse hele indlægget her.
Fik akutte kramper
Meghan Markle beskriver, hvordan hun pludselig blev syg i sit og Prins Harrys fælles hjem i Los Angeles.
Mens hun skiftede ble på sin førstefødte søn, Archie, fik hun akutte kramper og smerter i maven. Hun måtte lægge sig ned med sin søn i armene og måtte knuge ham til sig, mens hun vidste, at hun nu var ved at miste det barn, der skulle have været hendes andenfødte.
“Timer senere lå jeg i en hospitalsseng og holdt min mands hånd”, skriver hun til New Yorks Times.
“Jeg stirrede på de kolde hvide vægge og forsøgte at forestille mig, hvordan vi nogensinde ville hele igen”.
Meghan Markle deler sin historie i håbet om, at flere vil være mere åbne, når de får en ufrivillig abort. Det skriver Daily Mail.
Meghan Markle er ikke den eneste, som må leve med den ubeskrivelige smerte. I følge Landsforeningen for ufrivilligt barnløse oplever omkring 2-5 procent af alle danske kvinder gentagne ufrivillige aborter.
Vi sender vores tanker til alle de familier, der må lide i stilhed.