Den tidligere skuespiller og teaterdirektør Klaus Pagh er død.
Familien oplyser ifølge DR til Ritzau, at han sov stille ind tirsdag morgen.
Klaus Pagh blev 85 år gammel og har spillet med i flere danske film – blandt andet var han kendt for sin rolle som Holger Schwanenkopf i Soldaterkammerater-filmene i 1960’erne.
Senere gjorde Klaus Pagh sig især inden for teater og revy og var desuden direktør for ABC Teatret.
I nyere tid er Klaus Pagh nok bedst kendt for sin medvirken i den populære serie ‘Langt fra Las Vegas’, hvor han blandt andet spillede sammen med Casper Christensen og Frank Hvam.
Klaus Pagh var gift flere gange og efterlader sig fire børn fra forskellige forhold.
Sikke en trist nyhed! Vi takker for alt og sender varme tanker til de efterladte.