Da Louise Warneford mødte sin mand Mark i 1999, vidste hun straks, at hun ville starte en familie med ham.
Louise, som kommer fra Swindon i England, startede sine forsøg på at blive gravid, da hun var 32 år gammel. Da anede hun intet om, hvor mange testresultater, der skulle skuffe hende.
Trods 16 års forsøg og 18 aborter opgav Louise aldrig håbet om at blive mor. Nu, hvor hun er 48 år gammel, er hendes drøm gået i opfyldelse.
Louise og hendes 55-årige mand Mark brugte næsten 100 000 dollar på IVF-behandlinger, ifølge Daily Mail.
At parret hurtigt valgte at bruge så mange penge på dyre metoder skyldtes, at Mark havde fået en vasektomi i et tidligere forhold.
Aborterede hver graviditet
Louise havde aldrig haft problemer med at blive gravid, men hun havde aborteret hver gang. De fleste gange i og omkring uge 14.
“Hver gang jeg fik mine forhåbninger op og tænkte, at ‘Nu sker det’, og at jeg ville få den perfekte familie, jeg altid ønskede, så endte det med, at jeg ikke kunne stoppe med at græde på grund af en abort”, fortalte Louise til Daily Mail.
“Vi besluttede os for at prøve IVF, men selvom vi blev gravide et par gange, så mistede vi altid barnet”.
Opdagede “dræberceller”
Lige da parret besluttede sig for at give op, kom gennembruddet.
En læge opdagede, at Louise havde ”dræberceller”, hvilket betød, at hendes egen krop ødelagde hendes fostre.
Takket være lægernes opdagelse, kunne der gøres noget ved det. Louise fik til sidst den behandling hun behøvede og blev gravid.
Denne gang kunne hun gennemføre hele graviditeten for første gang i sit liv.
Hendes søn William blev født i uge 37 via kejsersnit.
“Det var fantastisk”, siger en følelsesladet Louise om øjeblikket, hvor hun så sin dreng for første gang.
“Da kirurgen rakte ham til mig, kunne jeg bare ikke tro det, jeg kunne bare ikke. Jeg kan stadig ikke fatte, at han var så smuk. Jeg følte, at jeg havde vundet i lotto”, fortalte Louise til 5 News .
Louise beskriver moderrollen som: “Det bedste job i verden.”
Hør mere om Louises historie og hendes budskab til andre par, som forsøger at blive gravide, i klippet herunder.