I dag er det en ganske særlig dag i det danske kongehus. Frederik og Marys tvillinger – prins Vincent og prinsesse Josephine – har nemlig rund fødselsdag og fylder hele 10 år.
I anledning af fødselsdagen har kongehuset offentliggjort en række nye billeder af de to glade fødselsdagsbørn.
Josephine og Vincent kom til verden den 8. januar 2011 på Rigshospitalet i København med 26 minutters mellemrum. Prinsen blev født først klokken 10.30 og prinsessen blev født klokken 10.56.
Godt tre måneder senere – den 14. april 2011 – blev tvillingerne døbt i Holmens Kirke og fik navnene Vincent Frederik Minik Alexander og Josephine Sophia Ivalo Mathilda.
Tryk på pilene i billedet herunder for at se flere billeder af de royale fødselsdagsbørn.
Vi ønsker prins Vincent og prinsesse Josephine stort tillykke med de 10 år og håber de får en dejlig dag. Efterlad gerne en fødselsdagshilsen til tvillingerne i vores kommentarfelt på Facebook.