Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ærlig Mette Frederiksen om farens kræftforløb: ’Det var svært’

2020 var et år med masser af bekymringer for de fleste danskere. Dette gælder også for statsminister Mette Frederiksen.

Ikke nok med, at coronavirussen ramte Danmark, så fik hendes far kræft midt i det hele.

Det skriver BILLED-BLADET.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Svært at være væk

På grund af coronarestriktionerne så Mette Frederiksen ikke meget til sin far Flemming Frederiksen i forvejen. Og det var en vanskelig situation for hende:

– Det var svært at være væk fra min far. Jeg dur ikke til at være pårørende på distancen. Det er slet ikke mig. Men det er klart, at vi må passe ekstra godt på. Det var svært at tumle, siger Mette Frederiksen til BILLED-BLADET.

Mette Frederiksen oplyser desuden, at faren nu er kommet godt igennem sit kræftforløb.

Gift i sommer

År 2020 bød dog også på en yderst glædelig begivenhed for den danske statsminister.

Den 15. juli 2020 blev hun nemlig gift med sin kæreste filminstruktøren Bo Tengberg. Parret sagde ja til hinanden i Magleby Kirke på Møn, hvor de også har et sommerhus.

Mette Frederiksen har to børn fra sit tidligere ægteskab. Bo Tengberg har tidligere været gift med skuespilleren Trine Pallesen, som han har to børn sammen med.