Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Stort tillykke: Stine og Niels fra ‘Landmand søger kærlighed’ er blevet forlovet

Landmanden Niels Pors er sikker på, at han har fundet kvinden, som han gerne vil tilbringe resten af sit liv med.

For han har nu været ned på knæ og spurgt sin Stine Marthine Pedersen, om de skal være sammen, til døden skiller dem ad.

Det afslører Stine Marthine Pedersen i et opslag på Instagram, hvor hun forklarer, at hun for nyligt i et interview til et nyt tv-program blev spurgt om, hvad næste skridt i deres forhold vil være:

– Jeg svarede at det hele var gået enormt hurtigt det sidste års tid så jeg håbede at der ville falde lidt ro over tingene og at vi bare ville blive ved med at være glade sammen, skriver hun i opslaget.

Hjemme hos Stine Marthine Pedersen og Niels Pors fra “Landmand søger kærlighed” 2020 Niels Pors Stine Marthine Pedersen.
Foto: Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Men til Stines store overraskelse var det altså ikke helt planen:

– Samme aftens sidder Niels pludselig på knæ ved siden af mig ude på græsplænen med en ring?

Til teksten deler hun også et billede af den fine ring på hendes finger, hvilket viser, at Niels har fået et ja fra sin elskede.

Parret mødte hinanden under optagelserne til det populære TV 2-program ‘Landmand søger kærlighed’ i 2020.

Sidenhen er de flyttet sammen, og de har nu valgt at tage skridtet videre.

Hvornår de forventer at holde bryllupsfest melder opslaget ikke noget om.

Vi ønsker stort tillykke til det forelskede par med deres liv som forlovede.