Lene Beier vandt særlig ærespris: ‘Jeg er taknemmelig’

Ved dette års Reality Awards vandt tv-værten en meget særlig pris.

Onsdag aften løb Reality Awards 2021 af stablen i København, og i den anledning var mange af Danmarks største tv-personligheder samlet for at fejre hinanden og reality-tv-genren.

Meget overrasket

Ved det festlige prisshow blev de bedste danske tv-programmer og tv-personligheder kåret og en lang række priser blev overrakt til de glade vindere.

Men for både tv-personlighederne og publikum var der en særlig overraskelse i løbet af aftenen – udover de sædvanlige priser var der nemlig også en særlig ærespris, der skulle uddeles. 

Foto: TV 2 DANMARK

Den store ære tilfaldt Lene Beier, 44, som de fleste nok kender fra programmerne ‘Hjem til gården’ og ‘Landmand søger kærlighed’.

Hun er for mange en både populær, dygtig og folkekær tv-vært, og derfor blev hun den heldige vinder af æresprisen.

Det var Jørgen og Kirsten, som fandt hinanden og kærligheden på tv for tre år siden i ‘Landmand søger kærliged’, der overrakte hende æresprisen.

Lene Beier blev både glad og rørt over, at hun skulle modtage den fine pris og sidenhen har hun delt et billede på Instagram, hvor hun giver udtryk for sin taknemmelighed.

-Tak for ÆRESPRISEN @realityaward ❤️ Jeg er stolt, rørt og taknemmelig. Tænk, at jeg allerede er “gammel nok” til den kategori ❤️, lyder det fra en glad og smilende Lene Beier.

Den helt rigtig vinder!

Endnu en gang ønsker vi Lene stort tillykke i kommentarsporet under artiklen på Facebook!