“Landmand søger kærlighed”- par mistede 1,5-årig datter i traktorulykke – planlægger begravelse nu

Thomas og Nicoline blev forelskede i 2018, da de mødte hinanden under optagelserne til det populære tv-program ‘Landmand søger kærlighed’.

Sidenhen har de delt hjem sammen, blevet gift og i 2019 fik de deres elskede datter ved navn Marie.

1,5 årige Marie mistede livet tirsdag i sidste uge grundet en tragisk ulykke.

Nordjyllands politi modtog den 22. juni klokken fem om eftermiddagen en anmeldelse om, at en 1,5-årig pige var påkørt af en traktor på Hellumvej i den lille by Jerslev.

Traktoren blev kørt af pigens far, som senere viste sig at være Thomas fra programmet ‘Landmand søger kærlighed’.

– Jeg har meget svært ved det hele, for det er mig, der kom til at køre hende ned, selvom det ikke var bevidst. Det var en tragisk ulykke. Vi har mistet vores lille solstråle. Hun var en fantastisk pige, fortalte Thomas Bertram til Ekstra Bladet.  

Thomas har senere forklaret, at han var igang med at fodre grisene, da ulykken fandt sted.

Vil donere til velgørenhed

Familien skal nu igennem en hver forældres værste mareridt og planlægge deres egen lille piges begravelse.

Efter planen skal den lille pige bisættes på onsdag.

Hvis man er interesseret i at kondolere til den lille familie, ønsker parret, ifølge SE og HØR, sig en enkelt rød rose eller en bonderose til deres lille datter.

Derudover kan man donere et valgfrit beløb til enten Kræftens Bekæmpelse eller de danske hospitalsklovne.

Vores dybeste medfølelse går til den lille familie. Det er svært at forestille sig, hvilken sorg de gennemgår lige nu. Hvil i fred, lille sjæl.

Hjælp os gerne med at kondolere til parret og sende dem varme tanker i kommentarfeltet på Facebook.