Foto: Kjær Ole/Ritzau Scanpix

Trist nyt: Hans Holtegaard er død

Den folkekære skuespiller Hans Holtegaard er gået bort. Han blev 68 år gammel.

Det oplyser Lars Sennels, som er Teaterdirektør på Vendsyssel Teater, på Facebook.

I et længere opslag skriver han følgende:

– Vores alle sammens gode ven og store skuespiller Hans Holtegaard er død.Hans var en hædersmand, en stor personlighed, en fremragende skuespiller, teatrets og alles ven – ja bare en god fyr. Hans vil blive savnet på vores teater og mange andre steder, står der i opslaget.

Hans Holtegaard, der oprindeligt var uddannet elektriker, fandt sit kald i den kreative verden, hvor han skulle bruge sig selv i endnu højere grad.

Hans Holtegaard.

Det var i starten af 80’erne, at han begyndte sin skuespillerkarrierer. Siden har han fået et langt CV indenfor skuespiller-verdenen.

Han har medvirket i flere revyer, har haft forskellige roller på film og tv, sidst men ikke mindst har han i mange år været tilknyttet Vendsyssel Teater, hvor han tydeligvis har efterladt mange spor.

– Personligt kom jeg over tid til at holde utroligt meget af Hans, selv om jeg måske aldrig rigtigt kom til at kende ham. Jeg vil savne ham og hans lune, hans bemærkninger og underfundighed og hans præstationer på scenen. Hans var lig med Vendsyssel Teater, lyder det fra teater-direktøren.

Ifølge Lars Sennels skulle Hans Lars være med i flere planlagte forestillinger til efteråret. Blandt andet ‘Romeo og Julie ‘ og ‘Motionisterne’.

– Jeg håber, han vil holde øje med os fra der, hvor han er nu. Vi savner dig allerede, står der i opslaget.

I teksten fremgår det ikke, hvad årsagen bag Hans Holtegaards død er.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

Vores alle sammens gode ven og store skuespiller Hans Holtegaard er død. Hans var en hædersmand, en stor personlighed,…

Posted by Vendsyssel Teater on Sunday, June 27, 2021

Hvil i fred, Hans Holtegaard. Hjælp os gerne med at kondolere til familien i kommentarfeltet på Facebook.