Den stolte svigermor har forkælet Jonas Vingegaard lidt ekstra efter hans flotte resultat i Tour de France.
Rosa Kildahl som er kendt fra ‘Den store bagedyst’ er ekstra stolt af sin svigersøn i disse dage – og det er helt forståeligt.
Den kun 24-årige Jonas Vingegaard cyklede næsten fra alle verdensstjernerne i sin allerførste Tour de France-turnering.
Til sidst landede han på en flot og velfortjent andenplads.
Læs også: ‘Rosa hylder svigersøn efter Tour de France-triumf: ‘Kæmpe tillykke Jonas’’
Efter det flotte resultat var i hus, delte den stolte svigermor et billede af Jonas Vingegaard på podiet på sin Instagram-profil.
– Kæmpe tillykke Jonas ❤️???, skriver den stolte svigermor.
Slapper af på ferien
Efter at have kæmpet hårdt og trådt i pedalerne flere gange, end man kan tælle til, har Jonas Vingegaard og resten af familien holdt velfortjent ferie i Frankrig.
Svigermor Rosa var naturligvis også med på ferien, og til SE & HØR fortæller hun, at den er gået med afslapning ved både poolen og på terrassen – og så har hun desuden sørget for at lave lækker mad til den seje svigersøn og resten af familien.
Om Jonas’ humør efter den mageløse placering i Tour de France fortæller hun:
– De første par dage var han lidt stille, men ellers er han bare sig selv igen. Han er fuldstændig nede på jorden og stille og rolig, siger en ferieglad Rosa til mediet.
Hvor er det bare velfortjent for lidt forkælelse og afslapning efter sådan et flot resultat!
Vi ønsker Jonas tillykke endnu en gang i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!