Mor med sygt barn får parkeringsbøde på sygehuset – så ser hun den fremmedes besked

En småbørnsmor i Canberra, Australien, havde lige brugt flere dage på sygehuset sammen med sin ni uger gamle søn. 

Hun var træt og udmattet, og det sidste, hun havde brug for, var flere dårlige nyheder – men netop som hun troede, at situationen ikke kunne blive værre, fik hun endnu en nedtur. I hendes bils forrude sad nemlig en parkeringsbøde. 

Måske ikke det, man ønsker sig mest efter flere dage på sygehuset – men det var ikke det eneste, der sad på bilen og ventede på moren. 

Da moren tog den ærgerlige parkeringsbøde op, fik hun sig en overraskelse – der lå nemlig en lille lyserød papirlap. På den havde en mystisk fremmed skrevet: 

“Hejsa,

Jeg så, at din bil har fået en parkeringsbøde. 

Jeg er sikker på, at uanset hvad du går igennem lige nu, er det hårdt nok, så jeg har betalt bøden for dig. 

Håber at tingene ordner sig!”

Lappen var underskrevet med “Laura”, men det var den eneste ledetråd, moren fik. 

Bildkälla: Facebook

I et indlæg på Facebook-siden Canberra Mums fortæller moren om den dejlige overraskelse fra fremmede Laura. 

“Jeg håber, at Laura ser det her og forstår, hvor stor pris jeg sætter på hendes støtte. Tusind tak,” skriver hun.

Hvorvidt moren og Laura har været i kontakt efterfølgende melder historien intet om – men i indlægget, som er blevet delt mere end 15.000 gange, bliver den fremmede hyldet for sin indsats. 

“Hvor må Laura være en fantastisk kvinde. Hendes tilfældige gestus hjalp den her kvinde, da hun helt åbenlyst havde brug for det. Du er virkelig en engel, Laura,” skriver en bruger, mens en anden skriver: 

“Vi har brug for flere personer som Laura her i verden.”

Det kan jeg kun være enig i – flere mennesker som Laura, tak! Del gerne og inspirer dine venner og familie til at gøre som Laura og hjælpe deres medmennesker!